Spørgsmål og svar

Her finder du alt du skal vide, for at komme i gang. Er du i tvivl om noget, så kontakt os endelig.

Sådan booker du

Gå til oversigtssiden og find den ønsket container – Der er angivet om en container er ledig eller optaget. Er alle vores containere udlejet, kontakt os da, vi får løbende ledige og udvider også antallet af containere løbende.

Når du har booket

Når du har udfyldt informationer og bestilt på siden, vil du inden for 12 timer modtage en lejekontrakt.

Denne lejekontrakt skal underskrives og sendes retur som pdf eller et billede.

Når vi har modtaget kontrakten retur underskrevet, afsender vi den første faktura sammen med din personlige pinkode der giver adgang til containeren.

Den første faktura indeholder de dage der er på måneden, samt depositum.

Er det sikkert at opbevare mine ting i en container hos jer?

Ja – vi har gjort meget for at skabe en tryg løsning for erhverv. Pladsen er indhegnet, der er portadgang, og området er videoovervåget. Derudover er containerne udstyret med kategori 5 forsikringsgodkendte låse, så du får en stærk grundsikkerhed omkring selve adgangen til containeren.

Hvordan er sikkerheden på pladsen?

Sikkerheden bygger på flere lag: adgang via port, indhegning og løbende overvågning. Det betyder, at der ikke er fri adgang til området, og at der er kontrol med, hvem der kører ind og ud. Lejer er altid ansvarlig for at låse containeren korrekt efter brug.

Er containerne tørre?

Containerne er egnet til robust opbevaring og beskytter mod regn og almindeligt vejr. For at sikre bedst mulige forhold er det vigtigt, at du altid lukker dørene helt korrekt, når du forlader containeren. Opbevarer du ting, der er ekstra følsomme, anbefaler vi at løfte ting fra gulvet (fx på paller), skabe luft omkring godset og eventuelt bruge en fugtabsorberende løsning.

Hvad må jeg opbevare?

Du kan opbevare de fleste almindelige erhvervsting som værktøj, materialer, reservedele, emballage, varer og projektudstyr. Af hensyn til sikkerhed, miljø og de øvrige lejere er der dog begrænsninger.

Det er fx ikke tilladt at opbevare:

  • eksplosiver, fyrværkeri og lignende

  • gasflasker/trykflasker

  • brandfarlige væsker eller andre brandfarlige materialer

  • kemikalier og miljøfarlige stoffer/affald

  • fødevarer (uanset emballage)

  • levende dyr

  • stærkt lugtende varer eller ting, der kan tiltrække skadedyr

  • affald, skrot eller genstande til deponering

  • samt at bruge containeren til ophold eller overnatning

De konkrete regler fremgår altid af vores lejevilkår.

Er mine ting forsikret, når de står hos jer?

Som udgangspunkt skal du selv sikre korrekt forsikringsdækning for dine effekter. Vi anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab og oplyser, at du opbevarer ting hos tredjepart. Hvis de spørger ind til sikkerhedsniveau, kan du nævne, at området er indhegnet og videoovervåget, og at containerne er udstyret med kategori 5 forsikringsgodkendte låse.

Skal jeg gøre noget særligt, når jeg forlader containeren?

Ja – luk dørene ordentligt, lås containeren korrekt, og tag altid nøgler/koder med dig. Efterlad ikke ting udenfor containeren på området. Det giver bedre sikkerhed og en pæn plads for alle.

Hvor kører jeg ind og ud?

Ind- og udkørsel til Pladsen skal ske via porten fra Østervej. Indkørsel ved Torvegade 34 er forbeholdt beboelse og butik og må ikke bruges til adgang til lagerområdet. Området er videoovervåget, og reglen gælder både Lejer, medarbejdere og eventuelle leverandører.

Før du starter

Din leje skal være aktiv (kontrakt underskrevet, og første betaling registreret). Herefter får du de nødvendige oplysninger til nøglebokse/adgang.

Sådan gør du – fra ankomst til afgang

• Trin 1: Kør til den rigtige indkørsel
Kør altid til indkørsel via Østervej (porten). Indkørsel/udkørsel ved Torvegade 34 må ikke benyttes.

• Trin 2: Åbn nøgleboksen ved porten
Ved porten sidder en elektronisk nøgleboks. Åbn boksen med de oplysninger, du har fået udleveret.

• Trin 3: Tag portnøglen og åbn porten
Hent nøglen til porten, åbn porten og kør ind på området.

• Trin 4: Kør hen til din container
Kør frem til den container, du lejer, så du kan læsse af/på nemt med bil, varevogn eller trailer.

• Trin 5: Åbn nøgleboksen på containeren
På containeren sidder en nøgleboks. Åbn den med dine udleverede oplysninger.

• Trin 6: Tag nøglen til containerlåsen og lås op
I nøgleboksen ligger nøglen til containerlåsen. Lås op, og brug containeren.

• Trin 7: Lås altid containeren igen, før du går
Når du er færdig, luk dørene helt, og lås containeren forsvarligt.

• Trin 8: Læg nøglen tilbage i nøgleboksen på containeren
Læg nøglen tilbage, og luk nøgleboksen korrekt.

• Trin 9: Luk porten, og læg portnøglen tilbage
Kør ud, luk porten efter dig, og læg portnøglen tilbage i nøgleboksen ved porten.

Godt at huske

  • Sørg for at døre og låse er lukket korrekt hver gang

  • Efterlad ikke ting udenfor containeren på området

  • Giv kun adgang til personer, du selv har ansvar for

Hvordan opsiger jeg?
Hvis dine opbevaringsbehov har ændret sig, og du ønsker at opsige din leje hos Lager i Faxe, skal opsigelsen sendes skriftligt til [email protected].

Når vi har modtaget din opsigelse, sender vi en opsigelsesbekræftelse pr. e-mail med de praktiske oplysninger om:

  • hvornår lejemålet ophører (opsigelse sker med løbende måned)

  • hvordan du afleverer containeren korrekt (ryddet, fejet og rengjort)

  • samt hvordan adgang/nøgler håndteres ved afslutning

Har I lange bindingsperioder?

Nej. Hos Lager i Faxe er der som udgangspunkt ingen binding. Du kan opsige, når det passer dig, med opsigelse i løbende måned (lejen ophører ved udgangen af den måned, hvor vi modtager din opsigelse skriftligt).

Betaler jeg for hele måneden, hvis jeg starter midt i en måned?

Nej. Når du starter midt i en måned, beregner vi første periode, så du kun betaler for den tid, du faktisk har lejen aktiv. Det betyder, at den første faktura typisk kan være et “skævt beløb”, hvorefter den månedlige leje fortsætter som normalt.

Hvor længe kan jeg leje en container?

Du kan leje så længe, du har behov. Lejeaftalen fortsætter, indtil du opsiger den.

Hvor ofte skal jeg betale?

Du bliver faktureret månedligt forud via faktura. Ønsker du at betale for en længere periode ad gangen, kan du skrive til os, så finder vi en løsning.

Hvordan får jeg mine ting hen til containeren?

Du står selv for transporten. Pladsen er indrettet, så du kan køre tæt på containeren med bil, varevogn og trailer, så af- og pålæsning er nemt.

Hvad sker der, hvis jeg ikke når at tømme containeren, når min leje stopper?

Hvis containeren ikke er tømt og afleveret korrekt ved lejeperiodens ophør, fortsætter lejen, og du kan blive faktureret for den efterfølgende periode, indtil containeren er afleveret og adgang/nøgler er håndteret efter vores anvisning. Kontakt os hurtigst muligt, hvis du får brug for en anden løsning, så vi kan hjælpe.

I har ingen ledige lejemål?

Er alle vores containere udlejet, vil dette fremgå på oversigten.

Men tøv ikke med at kontakte os - Vi udvider løbende med flere containere og kan også skrive dig på venteliste.

Kontakt os her.